Spring til indhold

Midlertidig orlovsordning – dagtilbud

Opdateret 15. maj

Forældre til børn i kommunale dagtilbud, der i en tidsbegrænset periode ønsker selv at varetage eller organisere anden pasning af deres barn, kan tilmelde sig ordningen om midlertidig orlov fra dagtilbuddet. Dermed bevarer barnet sin plads i dagtilbuddet, mens der for den tilmeldte periode hverken opkræves forældrebetaling eller betaling for eventuel frokostordning. Forældrebetaling, der er betalt for perioden, vil blive modregnet i forældrebetalingen for august og i de efterfølgende måneder (afhængig af beløbets størrelse). Når tilbagebetalingen først sker fra august, skyldes det, at juli er betalingsfri måned.

Rammer for tilmelding

Orloven kan placeres i perioden fra den 23. april til og med den 30. juni. Den skal have en varighed på mindst 14 sammenhængende dage, og kan tidligst træde i kraft dagen efter, den er registreret i tilmeldingssystemet. Man kan tilmelde sig orlovsordningen over flere gange og i flere perioder, men hver periode skal have en varighed hver på minimum 14 sammenhængende dage. Der kan ikke ske tilmelding med tilbagevirkende kraft.

Tilmeldingsfristen er d. 15. juni.

Tilmeldingen er med enkelte særlige undtagelser bindende. Du kan se undtagelserne nedenfor.

Afbrudt orlov

I det særlige tilfælde, hvor ledige forældre med kort varsel får tilbudt beskæftigelse, og derfor ikke længere kan varetage pasningen selv, er der mulighed for at afbryde orloven. Barnet vil genopstarte i eget dagtilbud, forudsat at der på det givne tidspunkt er den fornødne kapacitet. Det kan således ikke udelukkes, at barnet for en periode vil blive tilbudt plads i et andet dagtilbud, der har kapaciteten på det pågældende tidspunkt. Afbrud af orlov forudsætter, at der kan fremvises dokumentation for beskæftigelse.
Opstår der behov for at afbryde orloven skal områdelederen kontaktes:

Områdeleder Dagtilbud Katrinedal, Ziska Seirup
Områdeleder Dagtilbud Skovvejen, Dorthe Hansen
Områdeleder – Dagtilbud Kildedam, Kaja Bonde Pedersen
Områdeleder – Dagtilbud Holbæk By, Rikke Skude Ravnholdt

Tilmelding

Ønsker du at benytte dig af muligheden for midlertidig orlov, skal du give kommunen besked via kommunens hjemmeside. Der benyttes Nem-id ved tilmelding, og tilmeldingen sker i højreboksen på siden.

Sidste frist for tilmelding til ordningen er d. 15. juni 2020. Tilmeldingen skal min. være for en periode på 14 sammenhængende dage.



Feedback

Sidst opdateret

15.05.2020

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin