Spring til indhold

COVID-19 test og Coronapas

Her kan du få mere viden om, hvordan og hvor du kan blive testet for COVID-19 i Holbæk Kommune. Nederst på siden kan du læse lidt om Coronapas.

PCR-test (i halsen)

PCR-test foregår ved Region Sjællands testcenter på Rebslagervej 15, 4300 Holbæk. Åbent mandag-fredag kl. 7.30-20.15 samt lørdag og søndag kl. 8.45-16.15.

Husk du både kan bestille tid via www.coronaprover.dk og møde op uden tidsbestilling. Brug denne PCR-test, hvis du fx er nær kontakt til en smittet eller har symptomer, som kunne være COVID-19.

Kviktest (i næsen)

Kviktest kræver ikke tidsbestilling og bliver nu foretaget med den ny og mildere testmetode. Du får typisk svar efter ca. 15-30 min.

Brug hurtigtest, hvis du ikke har symptomer, ikke er nær kontakt og er over 6 år.

Kom gerne i god tid. Dørene lukkes ca. 15-30 min. før (er afhængig af, hvor mange der står i kø).

Tølløse: Tølløse Hallen, Sportsvej 2, 4340 Tølløse
Åbent mandag-søndag, kl. 9.00-19.00.

Du kan læse mere om kvikteststederne på Falcks hjemmeside.

Husk

  • Du skal medbringe ID i form af sundhedskort, kørekort eller pas.
  • Efter testen får du informationsmateriale om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er smittet med COVID-19.
  • Børn på 6+ år kan få lavet en hurtigtest. Børn under 15 år skal være i følge med en forælder eller værge. Børn skal selv kunne medvirke til testen.

Læs Sundhedsstyrelsens guide om, hvornår du skal testes

Læs mere om test på Region Sjællands hjemmeside

Coronapas

Du kan få et digitalt coronapas, når du har dokumentation for, at du er vaccineret, er testet for nylig, eller er tidligere smittet med COVID-19.

Et coronapas dokumenterer, at du enten er vaccineret, er tidligere smittet eller er testet negativ inden for de seneste 96 timer med en PCR-test eller 72 timer med en kviktest.

Den nye coronapas-app er udviklet for at gøre hverdagen så nem som mulig for dig. Med coronapas-app på mobilen får du en nem og enkel adgang når du fx skal ud at spise eller opleve kultur.

Du kan hente "Coronapas" i App Store (iOS iPhone) og i Google Play (Android), så du kan installere den på din smartphone.

Ny telefonservice

Fra d. 15. april kan færdigvaccinerede borgere ringe ind til Sundhed.dk og bestille et printet vaccinationspas, hvis de har behov for det.

Konkret skal du ringe til supporten på telefonnr. 44 22 77 74 og oplyse dit CPR-nummer. Herefter vil supportmedarbejderen udføre bestillingen, og du vil modtage vaccinationspasset med posten inden for et par dage.

Telefonservicen skal ses som supplement til løsningen, hvor vaccinationspasset sendes automatisk til færdigvaccinerende borgere, der er fritaget fra digital post.

Få mere info om coronapas



Feedback

Sidst opdateret

13.09.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin