Spring til indhold

Stestrup 2

En time fra København, 20 minutter fra købstæderne Holbæk, Roskilde og Ringsted, fem minutter fra stationsbyerne Hvalsø, Tølløse og Store Merløse ligger Sjællands smørhul. En smuk egn med store skove, små landsbyer og kuperede marker, hvor Elverdamsåen løber igennem.

Om du er til livet i den lille stationsby med skole og børnepasning i gåafstand, hyggelige landsbyer eller din helt egen bondegårdsidyl, kan du finde det her.

Stestrup Lokalområde består af de syv småbyer Bukkerup, Bårup, Kirke Eskilstrup, Smidstrup, Soderup, Stestrup og Tingerup. Hver by har sine traditioner, og samtidig er der et godt samarbejde på tværs. 

Herunder kan du dykke ned i, hvad Stestrup lokalområde har at byde på.