Spring til indhold

Jyderup

I den vestlige del af kommunen ligger Jyderup. Her kan du nyde den smukke natur, deltage i spændende aktiviteter og blive en del af det lokale fællesskab.

Jyderup byder på natur, seværdigheder, handelsliv og aktiviteter.

Du kan spadsere en tur rundt om smukke Skarresø, hvor du vil støde på en ellesump og ruiner af den gamle borg Skarresholm.

Du kan også lufte din bedste ven i hundeskoven eller blive en del af et fællesskab i for eksempel hallen eller hos spejderne.

Skole og dagtilbud

Har du et barn, der skal i dagtilbud eller skole? Så er det muligt i Jyderup.

Skolen og dagtilbud er en del af området Skovvejen. Her er fokus på tryghed, trivsel, inklusion og udvikling.

Læs mere om skole her, og læs mere om dagtilbud her.

Sport

Hvis du er glad for at røre dig, er der gode muligheder i Jyderup. Du kan for eksempel spille badminton, håndbold, fodbold og floorball i hallen.

Læs mere om hallen her.

Foreninger og lokalforum

Et rigt foreningsliv blomstrer i Jyderup. Der er blandt meget andet klubber for billard, løb, svømning og gymnastik.

Byen har også et lokalforum. Her er det lokale demokrati og arbejdet med at fastholde og udvikle Jyderup som en aktiv by er i fokus.

Læs mere om foreningerne her, og læs mere om Jyderup lokalforum her.



Feedback

Sidst opdateret

19.11.2019

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin