Spring til indhold

Gislinge

Indkøb, skole, sport og en del kulturelle arrangementer er nogle af de muligheder, der findes i Gislinge. Byen ligger i den nordlige del af kommunen md rigtig gode forbindelser til Holbæk via bus og tog.

I Gislinge ligger der Dagli'brugs, bager og slagter, ligesom der også er skole, SFO og børnehave tæt ved hinanden i byens centrum.

I byen kan du skate, spille petanque, eller dyrke anden sport. Du kan også tage til bymarked, handle lokale gode råvarer og nyde naturen og blive en af områdets ildsjæle.

Skole og dagtilbud

I Gislinge ligger Børnehuset Solsikken, der er en integreret institution for børn op til seks år. I Solsikken er der særligt fokus på motorik og leg i bevægelse. 

Læs mere om Børnehuset Solsikken

Der er også dagplejere i Svinninge - tæt på Gislinge - der er en del af Dagplejen Evigglad. Læs mere om dagplejerne her

Gislinge Skole og særligt tilbud

På Gislinge Skole går der omkring 190 elever fordelt på 0.-9. klasse. Skolen er bygget i 1981, og har fået tilbygninger af to gange, så der er gode faglokaler. Skolens store sal bliver flittigt brugt af både skolen og lokalsamfundet. 

Skolen har desuden et særligt tilbud til elever med sociale og følelsesmæssige udfordringer. 

Læs mere om Gislinge Skole her

Sport

Der er rig mulighed for at få pulsen op, når du er i Gislinge. Du kan for eksempel sparke bolde over grønsværen, slå fjerbolde over nettet og kaste håndbolden i målet.

Læs mere om hallen her.

Gislinge Lauget

Gislinge Lauget er en sammenslutning af engagerede borgere og ildsjæle. Det er byens lokalforum, og alle er velkomne.

Lauget afholder arrangementer, sætter initiativer i gang og udvikler projekter. Fastelavnsfester, markeder, ruter i naturen og julekoncerter er blandt meget andet på listen over laugets aktiviteter.

Læs mere om Gislinge Lauget og byens aktiviteter her.



Feedback

Sidst opdateret

18.08.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin