Spring til indhold

Udenlandsk arbejdskraft

Hvis den rigtige medarbejder ikke findes i Danmark, er det værd at overveje rekruttering i udlandet. Det kan enten være lige på den anden side af landegrænsen eller længere væk.

I International Citizen Service er de statslige og kommunale myndigheder, der typisk har kontakt med udenlandske arbejdstagere, samlet under ét tag. Her kan den udenlandske arbejdstager og eventuelle medfølgende familiemedlemmer få hjælp til papirarbejdet. De kan også finde relevant information og vejledning.

I International Citizen Service kan udenlandske arbejdstagere og deres familie få hjælp og vejledning til nedenstående.

Hjælp til papirarbejdet:

  • Arbejdstagere fra lande uden for EU/EØS og Norden (som allerede opholder sig lovligt i Danmark) kan indgive ansøgning om opholdstilladelse
  • Arbejdstagere, som er EU/EØS-borgere kan indgive ansøgning om og få udstedt registreringsbevis
  • Alle arbejdstagere kan indgive ansøgning om og få udstedt skattekort, cpr-nummer og sundhedskort

Information og vejledning om:

  • Jobsøgning i Danmark
  • Job til medfølgende partner
  • Studiejob til internationale studerende
  • Danskundervisning
  • Det danske skattesystem
  • Dansk kørekort og omregistrering af biler
  • Leve- og arbejdsvilkår i Danmark
  • Autorisation og godkendelse af uddannelse til lovregulerede erhverv
  • Studie- og karrierevejledning
  • Boligsøgning
  • Skolemuligheder og dagtilbud til børn
  • Netværk og sociale aktiviteter i området

Danske virksomheder kan også få hjælp og vejledning i International Citizen Service. For eksempel om rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.

International Citizen Service

Få gode råd om at rekruttere i udlandet



Feedback

Sidst opdateret

17.09.2019

Ansvarlig redaktør

Bo Christensen