Før du bygger

LCA – Livscyklusvurdering
Vær opmærksom på at for ansøgninger modtaget efter 01-01-2023 skal der, for bygninger, der er omfattet af reglerne om energiramme i BR18, § 259 eller § 260, foretages en beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus (LCA-vurdering). Dette krav gælder ikke for tilbygninger, ombygninger, ændret anvendelse eller midlertidige flytbare pavilloner. For byggeri over 1000 m² er der fastsat en minimumsværdi, men indtil videre ikke for mindre byggeri.
Book et formøde
Du har mulighed for at booket et møde med en byggesagsbehandler inden du ansøger. Mødet kan hjælpe med at få afklaret hvilke udfordringer, der er ved din byggesag, og til mødet kan der lægges en plan for sagsbehandlingen. Du har på den måde mulighed for at få vejledning hos os. Mødet kan bookes både fysisk og telefonisk.
Når du booker et møde, har vi brug for at du oplyser:
- adressen for, hvor byggeprojektet skal opføres
- en beskrivelse af byggeprojektet
- hvilket emne, du ønsker en snak om
Bestil mødet i god tid og send materialet frem før mødet. Så har både du og sagsbehandleren tid til at forberede jer til et godt og effektivt møde.
Der afregnes ikke gebyr for formøder, før der ansøgt om byggesagen.
Book fysisk møde:
For at booke et personligt møde sendes en mail til byggesag@holb.dk
Book et kort telefonisk møde:
Vær opmærksom på, at der ikke kan bookes en specifik byggesagsbehandler og at der er afsat ca. 15 min til opkaldet.
Såfremt du bliver forhindret, kan du annullere din reservation
Certificeringsordning
Regeringen har indført en certificeringsordning for rådgivere som erstatning for teknisk sagsbehandling i kommunen. Det betyder, at byggesager indplaceret i brandklasse 2-4 kræver certificeret brandrådgiver og byggesager indplaceret i konstruktionsklasse 2-4 kræver certificeret statiker. Den certificerede rådgiver, skal være godkendt til den klasse, som byggesagen indplaceres på.
Holbæk Kommune anbefaler, at du har styr på den certificerede rådgiver, inden du søger.
Byggesagen trin-for-trin
- Du booker evt. et formøde med en projektbeskrivelse for afklaring af eventuelle udfordringer
- Du laver tegninger og beskrivelser og lægger det klar i Byg og Miljø
- Du indsender din ansøgning via Byg og Miljø. Sørg for, at alle tegninger og afkrydsninger er med. Ellers kan du risikere, at din ansøgning bliver afvist, og at du skal søge på ny.
- Kommunen behandler ansøgningen. Du bliver kontaktet, hvis der mangler oplysninger eller projektet skal tilpasses
- Du modtager byggetilladelsen via Byg og Miljø og en regning for den første del af sagsbehandlingen
- Du indsender dato for byggestart via Byg og Miljø
- Byggearbejdet udføres
- Du melder byggeriet færdigt via Byg og Miljø samt indsender dokumentation og erklæringer
- Du modtager en ibrugtagningstilladelse, en opdateret BBR-meddelelse og en regning for den sidste del af sagsbehandlingen
Ansøgning skal ske gennem Byg og Miljø
Byg og Miljø er en landsdækkende, digital selvbetjeningsløsning, som alle ansøgninger om byggetilladelse skal indsendes gennem. Kommunerne må ikke længere modtage ansøgninger eller anden dokumentation i papirudgave.
Når du skal søge om byggetilladelse, skal du oprette din ansøgning i et projekt inde i Byg og Miljø. Du skal logge ind med din MitID. Det er nemmest at oprette ansøgningen, hvis du på forhånd har undersøgt alle de forskellige forhold. Du kan dog godt logge af undervejs. Det indtastede bliver gemt og oplysningerne bliver først sendt til Holbæk Kommune når du trykker ”Indsend”.
I Byg og Miljø møder du et skærmbillede, der svarer til dette:
- Vælg den midterste boks "Start nyt projekt"
- Vælg projektets sted, f.eks. en specifik adresse eller matrikel. Når stedet er valgt, kan du på de forskellige faner se, hvilke forhold på ejendommen, du skal være opmærksom på
- Tilføj ansøgere
- Vælg den rette ansøgningstype
- Udfyld alle punkter. I mange af punkterne er du nødt til at skrive i bemærkningsfeltet for at komme videre, selv om punktet ikke synes relevant
- Indsend ansøgningen. Husk, at hvis du ikke indsender ansøgningen med det samme, kan du altid vende tilbage den igen. Systemet gemmer automatisk. Du kan også sagtens have flere projekter eller oprette flere ansøgninger i samme projekt
OBS! Bilag i PDF-format er bedst.
Du kan finde hjælp til at udfylde ansøgningen i Byg og Miljø ved at vælge 'Hjælp'-fanen på forsiden. Bygningsreglementet har tillige en lille video om ansøgning i Byg og Miljø.
Video om ansøgning i Byg og Miljø
Sagsbehandling
Hvis vi, i forbindelse med sagsbehandlingen, konstaterer, at vi har brug for yderligere oplysninger fra dig, vil du modtage en anmodning om supplerende oplysninger via Byg og Miljø. Anmodningen følges ofte op med en telefonsamtale eller en mail.
Meddelelse om byggetilladelse
Det er via Byg og Miljø, du modtager din byggetilladelse. Det er i samme ansøgning, du senere vil skulle indsende besked om de datoer, hvor du påbegynder og hvor du færdigmelder dit byggeri.
OBS! Du må ikke tage bygningen i brug, før du har modtaget en ibrugtagningstilladelse i Byg og Miljø.
Meddelelse om byggestart - påbegyndelse
En byggetilladelse er gyldig i ét år, og byggeriet skal påbegyndes, inden tilladelsen udløber. Derfor skal du give kommunen besked via din ansøgning i Byg og Miljø, når du går i gang med at bygge.
Påbegynder du ikke byggeriet indenfor ét år efter byggetilladelsen, skal du ansøge på ny. Fristen kan ikke forlænges.
Gebyr og sagsbehandlingstid
Kommunen tager betaling for sager vedrørende erhverv. Vi tager timebetaling for den tid, en medarbejder arbejder aktivt med din sag. Men du betaler ikke for 'liggetid'.
Beløbets størrelse afhænger således af, hvordan din ansøgning er.
Hvis der f.eks. mangler oplysninger, og vi derfor skal i kontakt med dig en eller flere gange, eller hvis det, du vil opføre, ikke overholder byggeretten og derfor skal sendes i høring, vil dette forlænge og fordyre sagsbehandlingen.
Du modtager typisk to regninger; én for behandling af ansøgningen og én for afslutningen af byggesagen. Regningerne sendes til ejeren af ejendommen. Der opkræves ikke betaling, hvis du får afslag på din ansøgning.
Se info om sagsbehandlingstider og betaling for byggesagsbehandling
Mere information
Du kan få mere information om byggesager og regler på disse sider:
Kontakt byggesagsafdelingen
Send en mail
Spørgsmål kan sendes som mail til:
Telefon
Mandag til fredag fra 8 - 11 kan du ringe på 72 36 36 36 og spørge efter byggevagten.
Bliv ringet op
Du kan også booke tid til at blive ringet op af en byggesagsbehandler.
Ansøgning skal ske gennem Byg og Miljø
Byg og Miljø er en landsdækkende, digital selvbetjeningsløsning, som alle ansøgninger om byggetilladelse skal indsendes gennem. Kommunerne må ikke længere modtage ansøgninger eller anden dokumentation i papirudgave.
Når du skal søge om byggetilladelse, skal du oprette din ansøgning i et projekt inde i Byg og Miljø. Du skal logge ind med din NemID. Det er nemmest at oprette ansøgningen, hvis du på forhånd har undersøgt de forskellige forhold, vi har nævnt i afsnittet ”Inden du søger”. Du kan dog godt logge af undervejs. Det indtastede bliver gemt og oplysningerne bliver først sendt til Holbæk Kommune når du trykker ”Indsend”.
I Byg og Miljø møder du et skærmbillede, der svarer til dette:
- Vælg den midterste boks "Start nyt projekt"
- Vælg projektets sted, f.eks. en specifik adresse eller matrikel. Når stedet er valgt, kan du på de forskellige faner se, hvilke forhold på ejendommen, du skal være opmærksom på.
- Tilføj ansøgere.
- Vælg ansøgningstypen 'Fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse'
- Udfyld alle punkter. I mange af punkterne er du nødt til at skrive i bemærkningsfeltet for at komme videre, selv om punktet ikke synes relevant.
- Indsend ansøgningen. Husk, at hvis du ikke indsender ansøgningen med det samme, kan du altid vende tilbage den igen. Systemet gemmer den automatisk. Du kan også sagtens have flere projekter eller oprette flere ansøgninger i samme projekt
OBS! Hvis der mangler tegninger eller afkrydsninger, kan du risikere, at din ansøgning bliver afvist, og du bliver bedt om at ansøge på ny.
OBS! Bilag i PDF-format er bedst.
Du kan finde masser af hjælp til at udfylde ansøgningen i Byg og Miljø ved at vælge 'Hjælp'-fanen på forsiden. Bygningsreglementet har tillige en lille video om ansøgning i Byg og Miljø.
Video om ansøgning i Byg og Miljø
Sagsbehandling
Hvis vi, i forbindelse med sagsbehandlingen, konstaterer, at vi har brug for yderligere oplysninger fra dig, vil du modtage en anmodning om supplerende oplysninger via Byg og Miljø. Anmodningen følges ofte op med en telefonsamtale eller en mail.
Meddelelse om byggetilladelse
Det er via Byg og Miljø, du modtager din byggetilladelse. Det er i samme ansøgning, du senere vil skulle indsende besked om de datoer, hvor du påbegynder og hvor du færdigmelder dit byggeri.
OBS! Du må ikke tage bygningen i brug, før du har modtaget en ibrugtagningstilladelse i Byg og Miljø.
Meddelelse om byggestart - påbegyndelse
En byggetilladelse er gyldig i ét år, og byggeriet skal påbegyndes, inden tilladelsen udløber. Derfor skal du give kommunen besked via din ansøgning i Byg og Miljø, når du går i gang med at bygge.
Påbegynder du ikke byggeriet indenfor ét år efter byggetilladelsen, skal du ansøge på ny. Fristen kan ikke forlænges.
Sidst opdateret
27.04.2023
Ansvarlig redaktør