Spring til indhold

Proaktivt affaldstilsyn

Resultaterne fra et projekt om proaktive affaldstilsyn viser, at både miljø og forretning kan kombineres med fordel.

Kan en fremtidssikret forretning kombineres med paragraffer og klima? Kan bæredygtighed øge
virksomheders fortjeneste? Findes der en model, som spotter potentialerne i samarbejdet mellem kommuner og erhvervsråd?

Det har været omdrejningspunkter i et projekt om proaktive måder at affaldstilsyn på. Og svarene er kort sagt "ja". For områderne kan kombineres, fortjenesten øges, og modellen er lavet.

Resultater

Projektets resultater er samlet i en rapport med titlen ”Pixi drejebog om PROAKTIVT affaldstilsyn, med fokus på både miljø og forretning”. Den er givende at læse, fordi:

  • Virksomheders bundlinje kan forbedres ved at kombinere miljø og forretning.
  • Affaldsmyndighedens viden om eksisterende og nye lovkrav er en guideline til virksomhedens kommende investeringer.
  • Erhvervsrådets neutrale platform kan i fællesskab med affaldsmyndigheden og forsyningen inspirere virksomheder til udveksle rester og høre, hvad andre gør i forhold til klima og branding på området. For eksempel samarbejder Schoeller Plast Entreprise med Plastix om at genbruge gamle fiskenet til nye plastemner.
  • Store virksomheder er allerede er begyndt at stille klimakrav til de mindre leverandører. For eksempel har Novo, Ørsted og Velux krav til leverandører om at anvende grøn strøm i 2030.

Læs rapporten om proaktivt affaldstilsyn her.



Feedback

Sidst opdateret

08.07.2021

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme