Spring til indhold

Hvordan anvender vi aktivitetsmålingen?

Det datamateriale, som aktivitetsmålingerne leverer, bruger Holbæk Kommune til analyse og statistik i Kultur- og Fritidssekretariatet. Statistikken over, hvor meget den enkelte idrætsaktivitet bliver benyttet, sender Holbæk Kommune til de idrætshaller, som får målt aktiviteten.

Aktivitetsmålingerne sammenholdes med data fra bookinger i Fritidsportalen, som fx bookinginformationer, aktivitetstype, deltagere, forening mv.

Holbæk Kommune offentliggøre statistikker på denne side under overskriften "aktivitetsmåling - rapport". Holbæk Kommune deler ligeledes statistikkerne med Lokale og Anlægsfonden.

Lokalt vil aktivitetsmålingerne være med til at give et bedre overblik over udnyttelse af lokalerne. Det betyder, at hallernes brugerråd får et bedre grundlag, når de skal fordele lokalerne.

For Holbæk Kommune som helhed vil aktivitetsmålingerne kunne give et samlet overblik på tværs af alle idrætsfaciliteter i kommunen og dermed en optimerede benyttelse af lokalerne.

Ved at deltage i forsøgsprojektet med aktivitetsmålingerne bidrager Holbæk Kommune til udviklingen og benyttelsen af fremtidens idrætsfaciliteter på landsplan i samarbejde med LOA.

Såfremt aktivitetsmålingerne viser gentagne forskelle mellem booket tid og benyttet tid, vil Kultur- og Fritidssekretariatet tage initiativ til en dialog med den konkrete idrætsfacilitet og forening.



Feedback

Sidst opdateret

08.06.2021

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen