Topmøde om lokal udvikling

I Holbæk Kommune vil vi noget med hinanden.
Vi vil fællesskab og samskabelse og en masse udvikling, og vi vil det på tværs. Både på tværs af lokalområder, fagområder og mellem det kommunale, det private og det frivillige.
Det tror vi på sker, når borgerne, politikere, erhvervslivet og administrationen arbejder sammen om fælles mål. Men dét at ville noget med hinanden er ikke altid nok, og samarbejde er udfordrende. Det kræver, at vi lytter til hinanden, bruger hinanden, forstår hinanden og kender hinanden, så vi kan få gode ideer sammen og finde de bedste løsninger og metoder.
Dét øvede vi os på
Vi holdt top-møde og arbejdede på at blive hundredemeter-mestre i samarbejde og samskabelse.
Vi samledes på tværs, udvekslede, udviklede en hel dag på at blive klogere på vores kommunes opbygning i lokalområder, om samarbejde mellem lokalområderne, mellem mennesker og mellem institutioner.
Programmet stod på debat i grupper og input fra tre eksperter, der har hver deres perspektiv på lokal udvikling og samarbejde på tværs af sektorerne. Det er Kaare Dybvad, som udover at være boligminister har skrevet bogen Udkantsmyten, Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, samt Søren Møller, der er formand for Collective Impact.
På baggrund af Topmødet blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra topmødet, som arbejdede videre og formulerede 15 forslag til at styrke dialogmodellen. Arbejdsgruppens anbefalinger kan læses her.
Sidst opdateret
20.04.2022
Ansvarlig redaktør