Aktionslæring: Lokaludvikling og samskabelse

I projektet "Knabstrup sætter kurs" får interesserede del i redskaber til lokaludvikling og samskabelse. Redskaberne gives gennem et aktionslæringsforløb.
Forløbet henvender sig til projektets arbejdsgrupper, andre borgere, lokalpolitikere, kommunens medarbejdere og andre aktører. Det kan eksempelvis være foreninger eller virksomheder.
Væk med skolebænken
Skolebænken og traditionel tavleundervisning er smidt væk, når aktionslæringsforløbet begynder. Aktionslæring går nemlig ud på at lære gennem handling. Deltagerne vil derfor kunne eksperimentere med, observere og reflektere over situationer tæt på hverdagen.
Der er mange fordele ved forløbet. Blandt andet får arbejdsgrupperne i Knabstrup viden og redskaber, som de kan bruge direkte i indsatserne, de arbejder med. Dertil klædes medarbejdere, borgere og politikere på til at være med i projektet i Knabstrup, men også til at være en del af lignende udviklingsprojekter.
Hånd i hånd med disse fordele samler og styrker forløbet desuden deltagernes gensidige kendskab og kompetencer.
Erfaring, roller og samarbejde
Forløbet varer fra slutningen af februar til starten af maj. Møderne finder sted 25. februar (i hallen i Knabstrup), 11. marts, 3. april, 25. april og 6. maj 2019 alle dage klokken 16-19.
Ved møderne bliver der arbejdet med kompetencer på forskellige områder. Herunder:
- Inspiration fra gode erfaringer
- Rolleskift mellem politikere, borgere og medarbejdere
- Tværgående samarbejde
- Strategi og planlægning på den lange bane
- Stimulere hverdagsaktivismen
- igangsætte kreativ og systematisk ideudvikling
- At prioritere ideer og igangsætte prøvehandlinger på den korte bane
På den måde får alle deltagere kompetencer med sig i bagagen, der kan bruges på tværs af projekter, der handler om lokaludvikling og samskabelse.
Undervisning og tilmelding
Det er konsulenthuset Resonans der har planlagt og underviser forløbet. Dem kan du læse mere om her. Du kan også læse mere om forløbet her.
Hvis er borger i Knabstrup og ønsker at deltage, kan du skrive en mail til Camilla Wikke på: cawik@holb.dk.
Følg med i aktionslæringsforløbet
Metoder og erfaring i rygsækken
Døren var åben til det gamle Rådhus i Holbæk, da sidste del af aktionslæringsforløbet blev afholdt mandag den 6. maj. Gennem forløbet har deltagerne fået metoder og erfaring med sig i rygsækken.Fællesskabet er drivkraften
I Torup sammensmelter landsbykultur og økologisk bosætning, og det er fællesskabet, der driver indbyggerne til at virkeliggøre deres drømme.Rejsen er målet i sig selv
Det kan lyde som en floskel, men ikke desto mindre er det en realitet. Rejsen er målet i sig, og dette var et lysende tema for tredje del af aktionslæringsforløbet om lokaludvikling og samskabelse.Skjulte skatte på Makvärket
Anden del af forløbet blev afholdt på Makvärket, hvor der blev talt om skjulte skatte, inspiration og idéer til fest og byrumsmøbler.På opdagelse med værktøjskassen
Med nye redskaber i værktøjskassen kan deltagerne fra aktionslæringsforløbet nu gå på opdagelse. Det sker efter første del af forløbet, der blev afholdt mandag den 25. februar.Sidst opdateret
17.09.2019
Ansvarlig redaktør