Spring til indhold

Skjulte skatte på Makvärket

Anden del af forløbet blev afholdt på Makvärket, hvor der blev talt om skjulte skatte, inspiration og idéer til fest og byrumsmøbler.

Sideløbende med Knabstrup sætter kurs bliver der holdt et aktionslæringsforløb. Her får borgere, politikere og kommunale medarbejdere værktøjer, som kan bruges i tværgående udviklingsprojekter. Sidste møde fandt sted mandag den 11. marts i Makvärket. Bygningen er et tidligere teglværk, der med frivilliges hænder i dag er omdannet til et charmerende og brugerstyret kulturhus.

På Makvärket blev der talt om skjulte skatte, vandrehistorier og dilemmaer. Alt sammen opdagelser, som deltagerne havde gjort sig om Knabstrup. Der blev også talt om, hvordan man kan eksperimentere og få inspiration.

Efter kaffe, æblemost og hjemmelavede sandwiches fik fællesskabsgruppen forslag til 100 dages festen af de øvrige deltagere. Visuel tidslinje for Knabstrups kurs, fællesmaleri, popcornmaskine, lokal mad og bål var nogle af de idéer, der blev givet videre.

Deltagerne talte også om de kommende byrumsmøbler i Jyderup, hvor en vigtig pointe var at få både unge og ældre med. Møblerne bør være multifunktionelle ved eksempelvis at have digitale opladerstationer. Ligeledes kan borgere blive inddraget i de praktiske processer, når der skal saves, hamres og males.

Se billeder fra mødet herunder.

Markværket udefra under blå himmel.

Oplæg.

Deltagere deler erfaringer, mens de sidder om et bord.

Billeder ligger på rundt bord.

To billeder holdes ved siden af hinanden. Et billede af en strand og et billede af en redningsvest.

Deltagere står op og snakker om deres valgte inspirationsbilleder.

Sandwiches ligger med farverigt fyld på rækker.

Deltager taget sandwiches fra fade.

Oplæg.

Deltager står op og peger på post-it-sedler, der hænger på glasdør, og hvorpå andre deltagere har skrevet idéer.



Feedback

Sidst opdateret

07.05.2019

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme