Spring til indhold

Arbejdshandskerne er på

Tirsdag den 5. februar tog Knabstrups ildsjæle for alvor arbejdshandskerne på, da visioner og idéer blev til konkrete aktiviteter og handlinger

Arbejdsgrupperne fra sidst afholdt workshop mødte op kl. 16.30 i Knabstrup Hallen, hvor dagens gøremål var udvikling af konkrete handlinger.

Optakten til dagens udvikling bød på en præsentation af de overordnede dele fra den sidste workshop. Her havde deltagerne under overskrifterne ”Hvad nu hvis” og ”Jeg drømmer om” blandt andet udtrykt ønsker om en aktiv by med livsglæde, sammenhold og tryghed. Præsentationen lagde også op til refleksioner over den særlige indsats i byen og indsatsen mål – nemlig et bedre eksistensgrundlag og oplevelse af et stærkt fællesskab.

På den måde blev der banet vej for arbejdsgrupperne, der nu gjorde visioner til handlinger, der skal testes i løbet af de 100 dage, som ”Knabstrup sætter kurs” varer. Foreløbigt drejer handlingerne sig om et nyt børnehus, bosætning og bofællesskaber, adgangsforhold til hallen, fællesskaber, fortællingen om byen og trafik. Disse punkter arbejder Knabstrups ildsjæle videre med i den næste periode, der allerede nu er begyndt.

Der er synergier på tværs af grupperne, der deler inspiration og koordinerer i fællesskab. På den måde sætter grupperne sammen fokus på, hvad den fælles kurs for Knabstrup skal være.

Hvis du ikke allerede er med i en gruppe, kan du sagtens nå det. Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du altid kontakte Jan Fjordbak fra Lokalforum på telefon: 26 62 72 27 eller mail: janfjordbak@gmail.com eller Line Voltzmann fra Holbæk Kommune på telefon: 72 36 80 45 eller mail: metvo@holb.dk.

 



Feedback

Sidst opdateret

03.08.2021

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen