Spring til indhold

Tilskud

Projektudvalget giver tilskud gennem to puljer, der handler om at skabe rum til fællesskab og landsbyfornyelse.

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne giver tilskud gennem to puljer, der kan søges af blandt andet foreninger, lokalfora og frivillige ildsjæle. Formålet med at give tilskud gennem puljerne er at øge fællesskab og udvikling i kommunens unikke lokalområder.

De to puljer

De to puljer, som projektudvalget giver tilskud gennem, er:

  • Rum til fællesskab
  • Landsbyfornyelse

Du kan læse mere om puljerne herunder.

Rum til fællesskab

Gennem puljen ”rum til fællesskab” ønsker projektudvalget at støtte borgernes arbejde med at gøre Holbæk Kommune til et godt og unikt sted at bo, hvor der er muligheder for lokal forankring, fællesskab og udvikling.

Der søges tilskud til projekter, som overordnet skaber rum til fællesskab. Det defineres ud fra fire kriterier, som er:

  • Særlige kendetegn
  • Møder i naturen
  • Lokale samlingssteder
  • Sikker færden

I puljen er der 4 millioner kroner årligt. Puljen er derfor for store projekter, og der skal søges minimum 50.000 kroner til et projekt.

Det er lokalfora, foreninger, selvorganiserede grupper, brugerråd og bestyrelser i kommunale institutioner, der kan søge "rum til fællesskab". Næste ansøgningsfrist er 22. april 2019.

Du kan læse mere om puljen her.

Landsbyfornyelse

I puljen til landsbyfornyelse kan du søge om støtte til istandsættelse og nedrivning af nedslidte bygninger.

Projektudvalget understøtter en positiv udvikling i det åbne land og i byer med færre end 3.000 indbyggere. Det sker ved at give økonomisk støtte til landsbyfornyelsespuljen, der i en periode ikke havde nogle puljepenge.

Du kan søge penge til landsbyfornyelse i form af istandsættelse og nedrivning. Puljemidlerne er desuden målrettet projekter, der har en synlig effekt i et lokalområde, og som har en kulturhistorisk værdi, der videreføres i projektet.

Det er blandt andet private familiehuse, andelsejendomme, forsamlingshuse og private erhvervsbygninger, der kan søges tilskud til.

Du kan læse mere om puljen til landsbyfornyelse her.

 



Feedback

Sidst opdateret

16.08.2019

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme