Spring til indhold

Kvindecykling i Holbæk

Et ønske hos Holbæk Cykelsport om flere kvinder i feltet har ført til tilskud, så foreningen nu kan tilbyde lånecykler til interesserede kvinder.

Med frisk vind i håret og udvekslende ord over styret er cykling en sund sport for både krop og sjæl.

Sundhed for krop og sjæl er temaet for dette projekt, der går ud på at få flere kvinder med i et etableret cykelfællesskab. Det er både for træningen skyld, men i den grad også for at styrke det sociale fællesskab for kvinder, der har cykling i Holbæk og omegn som motionsform.

Holbæk Cykelsports ønske har været at kunne indkøbe damecykler med hjælp fra puljen. Det drejer sig om 2 landevejscykler og 2 mountainbikes, så foreningen kan tilbyde nye medlemmer på Hold Q, at de kan bruge en ”lånecykel”.

På den måde kan nye medlemmer komme med ud på vejene til vind i håret og ord over styret i fællesskab med Hold Q, inden de nye medlemmer selv investerer i alt udstyret.

Givet tilsagn fra Rum til fællesskab: 55.000 kroner.



Feedback

Sidst opdateret

13.06.2019

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen