Spring til indhold

Holbæk Klatreklub

Ideen om en klatreklub i Holbæk by stammer fra vores passion for klatresporten og de fantastiske oplevelser, som venter i naturen for dem der kunne tænke sig at prøve kræfter med klatringen.

Klatring kan være picnic i skoven, hvor man leger med tovbaner, kæmpegynger, klatring i træer osv. Det kan også være bestigninger af de store udenlandske tinder, hvor mystikken og eventyret venter.

Men samtidig er det vigtigt at pointere, at klatring er for alle!

Klatring er på mange måder en helt almindelig idrætsgren som fodbold, håndbold og badminton, hvor der trænes, konkurreres, hygges og dannes.

Træningsprincipperne bygger på grundbegreberne balance, styrke, timing, rummelig forståelse og effektivitet. Der hvor klatringen adskiller sig fra mange andre sportsgrene, er i den store variation af "grene" inden for klatring.

De mest almindelig "grene", som bliver dyrket i langt de fleste klubber er traditionel rebklatring og bouldering. Faciliteter til netop disse to klatreformer må betegnes som basis for at drive en klatreklub. Rebklatring er den vel nok mest kendte form for klatring, hvor der typisk klatres på ruter af mellem 10 og 25 meters højde. Klatreren er sikret med reb af sin "sikringsmand". Bouldering derimod foregår uden reb, og der klatres til en maksimal højde på tre meter under klatrerens fødder. Klatreren er sikret ved, at der er et effektivt faldunderlag, såsom en madras. Som i de fleste andre sportsgrene bliver der afholdt lokale stævner og nationale/internationale mesterskaber, som Holbæk Klatreklub naturligvis deltager i.

Ud over disse basisdiscipliner er der en lang række af andre beslægtede klatreformer, som i høj grad handler om at komme ud i naturen og dyrke sin sport i nogle helt andre omgivelser. Der er her det gode klubliv for alvor bliver tydeligt med fællesture til gode klatresteder uden for landets grænser.

Klubaktiviteter i overskrifter: 

Mandag kl. 18.00 - 20.00

Klubaften for klubbens medlemmer

Tirsdag kl. 18.00 - 20.00
Klatrehold for klubbens nye juniorer / nye medlemmer

Aftenklatring - Old Boys kl. 2000 - 2130

Onsdag kl. 18.00 - 20.00
Klubaften for klubbens medlemmer / nye medlemmer

Torsdag kl. 18.00 - 19.30
Klatrehold for klubbens juniorer / medlemmer

Forældreklatring kl. 18.00 – 1930



Feedback

Sidst opdateret

28.05.2021

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen