Spring til indhold

På ret kurs

Projektet ”På ret Kurs” tilbyder udsatte familier i Holbæk Kommune deltagelse i ferielejre med fokus på natur og madlavning ombord på galeasen Hjalm med støtte fra søspejdere og andre frivillige. Initiativet modtog i  2016 1,25 millioner kr. fra Naturstyrelsen til de kommende 4 års aktiviteter.

Hjælp til hverdagen

”På ret kurs” handler ikke kun om at give familierne pusterum og en god oplevelse. På turene får børn og voksne også redskaber til lettere at håndtere, når hverdagen bliver svær hjemme i de vante omgivelser.

Mad i centrum

Maden og det sociale samvær i familien vil være i centrum på ferielejrene. Udsatte børn spiser sjældnere morgenmad, spiser sjældnere aftensmad med familien og har flere helbreds- og trivselsproblemer end andre børn. Det viser ”Skolebørns-undersøgelsen 10”. Det er årsagen til, at familierne, der bliver involveret i projektet, kommer til at lave mad under åben himmel med hjælp fra restaurant SuRi’s kokke.

”På ret kurs” er et samarbejde mellem Søspejderne Holbæk, Fonden Galeasen Hjalm, Restaurant SuRi og Holbæk Kommune.



Feedback

Sidst opdateret

14.01.2019

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen