Istidsruten

På Istidsruten kan du cykle gennem det frodige landskab, som Midt- og Vestsjælland byder på. I løbet af din tur kan du få en masse oplevelser hos rutens oplevelsescentre og lokale aktører.
Her kan du se en velkomstvideo om Istidsruten.
Natur
Du kan komme tæt på landskabet, som isen har formet med sine enorme kræfter, og du kan bevæge dig frit i det område, der engang bare var en bunke grus og sten, der var blevet flyttet ned med isen fra nord.
Istidens formgivning af landskabet skaber en helt unik historiefortælling, som bindes sammen af en cykelrutens fem etaper. Etaperne og de sløjfer, der er undervejs, strækker sig på samlet 390 kilometer.
Hvad end du besøger området på smutture eller decideret cykelferie, så vil du opleve et storslået landskab, der vækker en stærk følelse af frihed og samhørighed med naturen.
Oplevelser
På alle etaper står oplevelsescentre og lokale aktører klar til at gøre din tur unik, og der er noget for enhver smag.
Der er alt fra historieformidling, museer og parker til spisesteder, overnatningsmuligheder samt kunst og håndværk.
Et unikt samarbejde
Istidsruten er et samarbejde mellem Odsherred, Kalundborg, Lejre, Sorø og Holbæk Kommune og seks oplevelsescentre, og ruten er støttet af Nordea-fonden og LAG-Midt Nordvestsjælland.
Arbejdet har været i gang siden 2016 og løber frem til sommeren 2021.
Mere om Istidsruten
Skal du afsted på den tohjulede, kan du både navigere efter skilte, cykelkort, GPX-filer og app.
Du kan læse meget mere om navigation, oplevelser og muligheder på www.istidsruten.dk.
Fotos fra ruten
Fotograf: Jacob Eistrup
Sidst opdateret
29.10.2020
Ansvarlig redaktør