Spring til indhold

Gislinge

Da Lammefjorden stadig var en fjord lå her en lille holm (ø), hvor man i århundreder har samlet mågeæg - derfor navnet Ægholm

Ægholm Plantage

Ægholm Plantage er en lille skov, der er plantet midt ude på den gamle Lammefjord.

Plantagen ligger på Adelers Allé midt mellem Fårevejle og Gislinge lige i skellet mellem Holbæk og Odsherred Kommune. Den ejes af Odsherred Kommune.

Skoven

Skoven blev plantet i 1930'erne som et beskæftigelsesprojekt. Den har en særlige flora på grund af en meget kalkholdig jord, der bl.a. stammer fra muslingeskaller, og her vokser den fredede orkidéart, Skovhullæbe. Du kan også læse mere om danske orkidéer på Danmarks Orkidéer.

Primitiv overnatningsplads

Der ligger tre sheltere i det nordøstlige hjørne af plantagen. Man finder dem ved at følge vejen fra parkeringspladsen til denne ender og så følge den sidste stikvej. Her drejes mod venstre, og man følger vejen til pladsen, der ligger i en granbevoksning.

De kan frit benyttes til max. to overnatninger, såfremt de ikke er optaget af grupper.

Shelterplads, Ægholm Plantage
Adelers Alle 46
4540 Fårevejle



Feedback

Sidst opdateret

09.06.2021

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen

Ægholm Plantage