GLOW - Nationalt Talenttræf i Holbæk 8.-10. oktober 2021

Vi inviterer til 3 dage med fælles aktiviteter, en masse workshops at vælge imellem, en happening og mulighed for at være sammen på tværs af geografiske tilhørsforhold, men også på tværs af kunstneriske interesser.
Vi har arrangeret en række workshops, og vi håber at eleverne vil melde sig til at afprøve nogle kunstneriske fag, som er forskellige fra det, de arbejder med til hverdag. På den måde vil f.eks. scenekunstnere kunne møde musikere, billedkunstnere, forfattere, filmfolk m.v.
Programmet starter fredag 8. oktober med ankomst til Stenhus Gymnasium, hvor overnatning og fælles aktiviteter vil foregå, og slutter søndag 10. oktober ca. 13.30. Indimellem vil der være fælles aktiviteter for at lære hinanden at kende, der vil være morgensamling, fællessang, workshops, happening på Holbæk Havn og fest lørdag aften.
Det koster 750 kr pr. person at deltage.
OBS! Af praktiske årsager henviser vi medarbejdere til at overnatte på Hotel Strandparken www.hotelstrandparken.dk eller Hotel Sidesporet www.sidesporet.dk.
Find den samlede beskrivelse af workshops her
Sidst opdateret
08.10.2021
Ansvarlig redaktør