Istidsruten kommer forbi Brorfelde

Siden 2016 har Holbæk Kommune, fire andre kommuner og seks oplevelsescentre arbejdet på en 390 kilometer lang cykelrute, Istidsruten, der løber gennem et landskab, der blev udformet for mere end 20.000 år siden.
Nu er Istidsruten klar til at blive taget i brug, og det markeres med en virtuel åbning den 27. juni, som du kan følge med i på Istidsrutens Facebookside.
Se Facebookbegivenheden for indvielsen her
Forbi Brorfelde
Istidsruten består af fem etaper, der går gennem Odsherred, Kalundborg, Lejre, Sorø og Holbæk Kommuner. Etape tre, der går mellem Lejre og Sorø, kører blandt andet ind på Ringstedvej ved Igelsø og ned forbi Observatoriet Brorfelde.
Observatoriet ligger midt i et geologisk interesseområde med blandt andet de cirka 90 meter høje bakker Lundsbakke og bakken med observatoriet, der er meget synlige og iøjnefaldende Ringstedvej på vejen mellem Kvanløse og Ugerløse.
To apps om Istidsruten
Under den virtuelle indvielse får man gennem en række videoer et indblik i noget af alt det, man som cyklist kan opleve på Istidsruten. Videoerne vil også være tilgængelige på Istidsrutens Facebookside efterfølgende.
Udover cykelkortene er der udarbejdet to apps til ruten – en navigationsapp, der bliver tilgængelig i løbet af juni måned, og Museum Vestsjællands app Tidslommen, hvor man kan interagere med landskabet.
Ruten vil efter planen blive fysisk indviet i foråret 2021.
Sidst opdateret
24.06.2022
Ansvarlig redaktør