Spring til indhold

Projektforslag på vej for cykelsti mellem Søstrup og Holbæk

Cykelstien, der forbinder Regstrup med Holbæk, vil efter planen være klar i efteråret 2021. Projektforslag vil blive fremlagt på et borgermøde.
08.06.2020

I efteråret 2021 vil man, hvis alt går efter planen, kunne cykle sikkert fra Søstrup til Holbæk. Det fremgår af tidsplanen for cykelstiprojektet Søstrup-Megacentret, som Udvalget for Klima og Miljø forleden blev præsenteret for.

De overordnede linjeføringer og tekniske løsninger er nu på plads, og kommunens rådgiver COWI er i gang med at udarbejde et projektforslag. Man arbejder på en løsning med enkeltrettede cykelstier i hver side af vejen, og derudover er det meningen at projektet skal forbedre trafiksikkerheden gennem Søstrup.

Borgermøde om projektforslag

Cykelstien vil efter planen blive anlagt mellem april og august 2021, og du kan høre mere om projektet på et borgermøde, der bliver afholdt i slutningen af august eller starten af september, hvis det er muligt i forhold til covid-19.

Se status for cykelstiprojektet i Udvalget for Klima og Miljøs dagsorden den 2. juni.

Har du spørgsmål til projektet, kan du skrive til projektleder Lars Brandt Christensen på mail larc@holb.dk.



Feedback

Sidst opdateret

19.06.2020

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin