Holbæk Sportsby er videre i konkurrencen om at vinde Danskernes idrætspris.
Sportsbyen blev først udvalgt af et dommerpanel blandt flere kandidater i vores P4-region.
Frem til i dag har alle så kunnet stemme på sportsbyen og de to andre kandidater, og her løb Holbæk Sportsby altså med sejren i regionen.
Der er nu blot otte initiativer landet over i spil om at vinde Danskernes Idrætspris.
Nu er det så DIF´s bestyrelse, der skal finde den endelige vinder. Vinderen kåres ved DR’s sportsshow SPORT 2017, der finder sted den 6. januar.
Tillykke til alle jer, der har stemt på sportsbyen.
Danskernes Idrætspris uddeles i samarbejde mellem E-Boks, DIF og DR P4. Udover æren modtager den endelige vinder 100.000 kroner, der skal styrke initiativet yderligere.