03.06.2020
Nu er der endelig dyr på folden i Dyrehaven. Onsdag d. 3. juni ankom de første fire af ni kreaturer af racen Angus til deres nye hjem – en 42 hektar stor fold med skov, eng og vandhuller, som de skal bo i året rundt og pleje naturen.
Dyrene virkede tilfredse – der er også rigeligt med græs og urter på engen, som de kan gå i gang med at æde. Hvis de skulle finde temperaturerne for høje, kan de tilmed afkøle sig i to nyoprensede vandhuller.
Lidt senere på året bliver der opført et læskur, som dyrene kan gå ind i til vinter, hvis vejret skulle blive for barskt.
Du kan læse mere om projektet her