11.08.2020
Holbæk Kommunes Aktive Centre udskyder fødselsdagsarrangementer for 75-årige til foråret 2021 på grund af corona-epidemien
Siden 2016 har Holbæk Kommunes 13 Aktive Centre afholdt fælles fødselsdagsarrangementer for lokalområdernes 75-årige som alternativ til hjemmebesøg.
De Aktive Centre, der er fordelt rundt omkring i kommunen, tilbyder gratis aktiviteter til borgere over 60 år og førtidspensionister. Til arrangementerne har fødselarerne fået information om centrets aktiviteter, sundhedsvejledernes hjemmebesøg og Ældrerådets arbejde.
Corona kom i vejen
På grund af corona-epidemien har planlægningen af årets fødselsdagsarrangementer, der skulle afholdes i efteråret, dog været sat i bero.
Samtidig vurderer størstedelen af centrenes brugerråd, at mange er bekymret for at deltage i større arrangementer. Derfor har Udvalget for Ældre og Sundhed besluttet, at arrangementerne udskydes til foråret 2021. Beslutningen bakkes op af Ældrerådet.
Læs mere på Udvalgets dagsorden fra den 10. august 2020