Klar til valg - kom trygt og stem

15-11-2021

Holbæk Kommune har sikret gode tiltag mod COVID-19, så du kan sætte dit kryds i trygge rammer til kommunal- og regionalvalget samt til ældrerådsvalget tirsdag d. 16. november.

15.11.2021

Valgstederne følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og de smitteforebyggende råd mod COVID-19, så du trygt kan stemme.

Valgstederne er åbne tirsdag d. 16. november 2021 kl. 8.00-20.00 (på Orø er det kl. 9.00-20.00).

På dit valgkort står, hvor du skal stemme. Har du mistet det, så har du stadig mulighed for at stemme. Så skal du bare møde op på valgstedet med gyldig identifikation (pas, kørekort eller sundhedskort).

Vi gør det trygt for dig at stemme

Vi sørger for håndsprit, udluftning og sikrer god afstand mellem vælgerne.

Kom gerne uden for de mest travle tidspunkter i løbet af dagen. Normalt er der god plads i tidsrummet kl. 9.00-16.00.

Derudover må du også gerne medbringe din egen kuglepen samt bære mundbind eller visir.

Er du syg, har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte, eller er du dårligt gående, så har du mulighed for at vognstemme (stemme udenfor).

 

Senest opdateret 24-06-2022