Regler for ledige

07-09-2021

Fra den 1. juli skal ledige igen stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge ordinære jobs. De regler har ellers været suspenderet under Corona.

09.07.2021

I takt med at vaccinerne udrulles, sker der lempelser af mange restriktioner rundt omkring i samfundet.

På beskæftigelsesområdet betyder det, at reglerne om ret og pligt er trådt i kraft fra 1. juli. Dermed skal ledige igen søge ordinære jobs. På samme vis gælder det, at hvis Jobcenter Holbæk efter en konkret vurdering giver borgeren et tilbud, vil det således heller ikke længere være frivilligt for borgeren at tage imod det.

Corona spiller dog stadig en rolle. For eksempel skal Jobcenter Holbæk fortsat sikre sig, at tilbuddene er i overensstemmelse med de nationale udmeldinger om sundhed. Jobcentret skal desuden forud for afgivelse af tilbud vurdere, hvorvidt den enkelte ledige er i risikogruppen for Covid-19 eller har pårørende i risikogruppen.

Samtaler med jobcentret vil fra den 1. august som hovedregel foregå ved fysisk fremmøde.

Senest opdateret 07-09-2021