10.05.2022
Projektet er blevet realiseret efter at vores parkeringsanalyse viste, at der altid var ledige pladser i bymidten til trods for at folkestemningen pegede i retning af, at der ikke var pladser nok. Det kunne tyde på at bilisterne klumpede sammen på kendte parkeringspladser. Henvisnings-systemet kan hjælpe bilisterne til hurtigt og effektivt at finde ledige p-pladser uden forgæves kørsel.
Systemet består af detektorer og et henvisningssystem.
Detektorer er kameraer, der filmer parkeringspladser og videresender information om, hvor mange ledige pladser der er.
Henvisnings-systemet består af en række fuldgrafiske tavler, variable tavler og almindelige skilte, der guider bilister via p-søgeringen rundt i byen til ledige p-pladser.
Formålet er primært at mindske søgetrafikken særligt i bymidten, og at guide ikke kendte bilister til Holbæks parkeringspladser.
P-søgeringen er Valdemar Sejrsvej, Dampmøllevej, Borgmester N. E. Hansensvej og Havnevej.
Der er 4 fuldgrafiske tavler, som er placeret på Kalundborgvej, Valdemars Sejrsvej, Roskildevej og Munkholmvej.
De er i princippet en stor skærm, der i det daglige giver bilisterne et overblik over parkeringspladserne i byen, og hvor der er ledige pladser.
De variable tavler er placeret ved parkeringspladserne og fortæller antal af ledige pladser på netop den plads bilisten befinder sig ved.
De almindelige tavler i dette projekt er almindelig skiltning, der guider bilister ad søgeringen.
Vi har også vores oversigtskort. På kortet kan du se, hvor vi har parkeringspladser i kommunen, og hvor længe du må parkere et køretøj under 3500 kg. på de forskellige pladser.
Der er ikke betalingsparkering, på de kommunale parkeringspladser i Holbæk Kommune.
Kort - med tidsbegrænsninger og typer af køretøjer
Når kortet åbner, ser du Holbæk by, men du kan flytte kortet eller zoome ud/ind.
Er der uoverensstemmelser mellem kortene og skiltene på parkeringspladserne, er det skiltningen, der gælder!