Som Vild Havementor bliver du en afgørende del af vores fælles indsats for den vilde natur, hvor vi hjælper hinanden med at skabe mere liv i haven og i den bynære natur. Sammen gør vi naturen vild, hvor vi bor, ved at skabe bedre levesteder for insekter og dyr.
Meld dig på kursus
Vi afholder kursus henholdsvis den 8. maj og 30. maj 2023, kl. 16.30-20.30, på Observatoriet i Brorfelde, Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse.
Vil du være Vild Havementor, får du et spændende kursus, hvor du bliver klædt godt på til at gå forrest og skabe biodiversitet og mere liv i haven og i den bynære natur. På kurset får du samtidig redskaberne til at arrangere fælles indsatser i dit lokalområde for at gøre naturen vild, hvor du bor.
Samtidig bliver du en del af et netværk af Vild Havementorer i Holbæk Kommune, hvor I sammen kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden.
Efter kurset følger vi op med mulighed for netværk og andre aktiviteter indenfor vild natur og bæredygtighed. Yderligere info følger på kursusdagen.
Tilmeld dig kursus
Opgaver som Vild Havementor
Som uddannet Vild Havementor stiller man sin viden til rådighed for andre ved at arrangere mindst et og gerne flere lokale arrangementer, der skal inspirere endnu flere til at give biodiversiteten et løft. Det kan være, at du viser din vilde have frem, arrangerer guidede ture i lokalområdet for at tjekke biodiversiteten ud, eller at I sammen laver kvashegn og insekthoteller.
Som Vild Havementor er man med til at øge sine naboers viden om de små, men vigtige tiltag, der kan skabe mere vild natur, der hvor vi bor og lever.
Vi mødes i netværket hjemme i hinandens haver og holder kontakten løbende.