Søndag den 9. juni er der Europa-Parlamentsvalg. Er du forhindret i at stemme, kan du brevstemme frem til og med torsdag den 6. juni 2024 på mere end 500 valgsteder i Danmark.
Du møder blot op og afgiver din stemme. Du behøver ikke medbringe valgkort, kun legitimation som fx sundhedskort eller pas. Ændrer du holdning, kan du stemme igen frem til og med torsdag den 6. juni 2024.
I Holbæk Kommune kan du brevstemme på Borgerservice i Holbæk og på bibliotekerne i Jyderup, Svinninge og Tølløse.
Brevstem i hjemmet
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på afstemningsstedet på valgdagen, har du mulighed for at stemme i dit eget hjem. Hvis du ønsker at stemme i dit hjem, skal du udfylde skemaet ”Anmodning om adgang til at afgive stemme i hjemmet”. Du kan finde det
på kommunens hjemmeside www.holbaek.dk/brevstem fra søndag den 12. maj. Du kan få hjælp til udfyldelse ved at ringe til Kontaktcentret på telefon 72 36 36 36 eller hos hjemmeplejens medarbejdere.
Ansøgning om at brevstemme i hjemmet kan ske fra søndag den 12. maj til onsdag den 29. maj kl. 10.00. Stemmeafgivning i hjemmet vil finde sted mandag den 3. juni. Efter ansøgningsfristen vil du få besked fra kommunen om, hvilket omtrentlige tidspunkt stemmeafgivningen i hjemmet vil finde sted.
Find mere info om at brevstemme, åbningstider, tidsbestilling til Borgerservice