På borgermødet mandag den 2. september kan du få et indblik i den aktuelle økonomiske situation og de kommende år for vores kommune. Samtidig får du lejlighed til at stille kommunalpolitikerne spørgsmål og fortælle dem dine idéer og synspunkter, så de kan tage det med videre i de politiske forhandlinger om budgettet.
Borgermødet afholdes kl. 19.00-21.30 på Seminariet 'Kuben', Seminarieparken 2, 4300 Holbæk. Der er fri adgang og kræver ikke tilmelding.
Der vil i år ikke blive live-streamet fra borgermødet.
Materiale til 1. behandlingen offentliggjort
Materialet til 1. behandlingen er netop offentliggjort på Økonomiudvalgets dagsorden. Det er på baggrund af det, at partierne forhandler.
Du kan se materialet her
Efter Økonomiudvalgets behandling den 30. august sendes forslaget i høring den 2. september klokken 12.00. Budgettet for 2025-2028 skal endeligt vedtages den 9. oktober.
Giv dine input til budgettet
Der er både høring og borgermøde om budgettet. Det er din mulighed for at komme med dine input og synspunkter. Høringsfasen løber fra mandag den 2. september til torsdag den 19. september kl. 12.00. Her kan du komme med et skriftligt høringssvar indeholdende dine kommentarer og forslag til budgetforslaget direkte til kommunen.
Læs mere om budgettet og høringssvar
Centrale datoer i budgetprocessen
- 30. august: 1. behandling i Økonomiudvalget (dagsorden offentliggøres den 26. august)
- 2. september: Høringsperioden begynder
- 2. september: Borgermøde kl. 19.00-21.30 på Seminariet 'Kuben', Holbæk
- 11. september: 1. behandling i Kommunalbestyrelsen
- 19. september: Høringsperiode slutter kl. 12.00
- 2. oktober: 2. behandling i Økonomiudvalget
- 9. oktober: 2. behandling og vedtagelse i Kommunalbestyrelsen