Der skal asfalteres på Lundemarksvej i perioden den 5.-8. august, hvilket de pågældende dage sker i tidsrummet klokken 7.00-18.00. Derfor vil vejen være spærret fra Valdemar Sejrsvej til Riffelhavevej i en periode.
Fra Riffelhavevej til Stenhusvej vil der være bevægeligt signalregulering, og du må derfor påregne forlænget rejsetid. Der vil ligeledes være signalregulering på Stenhusvej i en periode, mens asfaltarbejdet står på.
Det anbefales så vidt muligt at vælge alternative ruter i perioden for arbejdet, som blandt andet er anvist med skiltning.