Kriseparat: Kan du klare dig selv i tre døgn?

04-12-2024

Kom med på kurset ’Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn'. Så er du klædt godt på, hvis samfundet bliver ramt en kritisk hændelse.

Vi inviterer tirsdag den 28. januar kl. 17.00-19.00 alle interesserede til Beredskabsforbundets kursus om at klare sig selv, hvis samfundet rammes af fx strømsvigt.

Hvis der ikke er adgang til strøm eller rindende vand i et større område i længere tid, så tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores kritiske samfundsfunktioner, så fx sygehuse og plejehjem kan fungere.

Imens skal du, din familie og dine naboer kunne klare jer selv. Er I forberedt på at kunne klare jer i tre døgn eller mere? Kom med, når Beredskabsforbundet kommer forbi for at lære os, hvordan vi kan være godt forberedt.

Tilmelding nødvendig

Der er 100 ledige pladser på kurset, så tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Tilmelding skal ske ved at sende en e-mail til kriseparat@holb.dk med antal og navne på deltagere. Du har fået plads på kurset, når du har modtaget en bekræftelse. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 16. januar.

Kurset afholdes i Kantinen, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk.

Målgruppe

Kurset er et tilbud til dig (13 år+), der ønsker at få en større viden om, hvordan du som privatperson bliver mere kriseparat og bliver i stand til at klare dig selv bedst muligt i krisesituationer. Du vil få viden om, hvad du skal gøre, hvis kritiske situationer opstår, eller hvis strømmen pludselig går i flere dage.

Du vil lære

  • At tage vare på dig selv, din familie, andre og jeres bolig
  • At forebygge, så ulykker og skader helt undgås
  • At forberede, så I klar er
  • Hvad I kan gøre hvis kritiske situationer opstår
  • At udarbejde tjeklister
  • At udarbejde jeres egen beredskabsplan
  • Om redningsberedskabet og dit ansvar

Undervisningen kombineres med oplæg, små videoer, korte gruppeøvelser og åben dialog.

Du vil få udleveret materiale af Beredskabsforbundet.