5 gode råd til at forebygge smitsomme sygdomme

21-11-2024

Få en håndfuld gode råd om, hvordan vi alle kan passe på hinanden i hverdagen. Specielt her i vintermånederne.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af påviste mycoplasma-tilfælde er steget yderligere og fortsat er på epidemisk niveau.

For at minimere risikoen for smittespredning, så følg Sundhedsstyrelsens fem smitteforebyggende råd:

  • Vask hænder tit eller brug hånddesinfektion. Vask altid hænder med vand og sæbe ifm. toiletbesøg, inden madlavning eller spisning og ved synligt snavsede hænder. Har du mindre børn, så hjælp dem med at vaske hænder.
  • Host og nys i ærmet – for at forebygge smitte via spyt og snot.
  • Bliv hjemme, hvis du er syg eller har tegn på smitsom sygdom – fx hoste, feber, kulderystelser og træthed/ømhed i kroppen.
  • Luft ud ofte og skab gennemtræk. Det er vigtigt, fordi det er med til at nedsætte risikoen for spredning af smitsomme sygdomme. Luft ud i mindst 2 x 5 minutter hver dag og oftere, hvis der er sygdom i hjemmet.
  • Gør rent – særligt på overflader mange rører ved.

 

Fakta

Mycoplasma bakterien er den hyppigste årsag til den type lungebetændelse, man kalder atypisk eller tidligere kold lungebetændelse.

Symptomerne på kold lungebetændelse er kraftig tør hoste, hovedpine, ondt i halsen og let feber.

Det tager 2-3 uger, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud.

Atypisk lungebetændelse er ofte langtrukken, og et forløb på 3-4 uger er meget almindeligt.

Almindelig penicillin hjælper ikke mod sygdommen.

Kilde: Sundhed.dk

Nyttige links

Læs mere hos Statens Serum Institut

Uddybende info hos Sundhedsstyrelsen