Forlængelsen af Tølløsebanen betyder blandt andet, at passagerer slipper for at skifte tog i Tølløse på rejsen mellem Slagelse og Holbæk. Herudover reduceres rejsetiden med 5-7 minutter, og frekvensen på strækningen Tølløse-Holbæk bliver øget fra to til fire tog i timen i myldretiden.
Hidtil har vurderingen været, at en forlængelse ikke kunne gøres på en hensigtsmæssig måde. Det skyldes især forskellige signalsystemer, som betød, at lokalbanetogene på strækningen mellem Tølløse og Holbæk kun kunne køre med 70 km/t. Den fart kan øges til 160 km/t i 2028, når et nyt fælles signalsystem tages i brug sammen med de nye batteritog på Tølløsebanen.
Forlængelsen sker december 2027, når Nordvestbanen får nyt fælles signalsystem.
Læs mere på Region Sjællands hjemmeside