Spring til indhold

Nu går græsningen i gang i Tølløse Dyrehave

I løbet af de kommende uger udsættes 10-15 køer til græsning i Tølløse Dyrehave. Her skal dyrene gå hele året og pleje naturen til gavn for biodiversitet og skovens besøgende.
26.05.2020

I løbet af de kommende uger udsættes 10-15 køer til græsning i Tølløse Dyrehave. Her skal dyrene gå hele året og pleje naturen til gavn for biodiversitet og skovens besøgende.

Skov- og enggræsningsprojektet sættes i gang og kreaturerne indtager deres nye hjem i skoven, hvor de skal bo året rundt. Der er sat strøm på hegnet forud for at køerne bliver sat ud, for at sikre at vildtet har tid til at vænne sig til at undgå berøring af trådene.

Skal du i skoven i den nærmeste tid, så orienter dig på skiltene ved lågerne, hvor der gives gode råd om, hvordan man færdes i folde med græssende dyr.

De gode råd er helt enkelte;

  • Bevæg dig stille og roligt, undgå pludselige bevægelser og lyde
  • Hold din hund i kort snor og vær opmærksom, hvis du rider på hest – dyrene kan reagere aggressivt mod andre dyr, hvis de føler sig truet
  • Hold god afstand – især hvis du er alene eller har hund eller børn med
  • Lad være med at fodre dyrene – ellers bliver de opsøgende overfor mennesker. Hvis en ko bliver opsøgende, er vi nødt til at fjerne den fra folden.
  • Gå aldrig mellem en ko og hendes kalv.

Læs mere om projektet via dette link



Feedback

Sidst opdateret

03.08.2021

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen