Spring til indhold

Sponsor til Undløse Folkeskov

Tirsdag den 29. september blev sløret løftet for navnet på sponsoren for Undløse Folkeskov, nemlig den internationale teknologivirksomhed Salesforce.
29.09.2020

Folkeskoven i Undløse har fået sin sponsor, nemlig den internationale tech-virksomhed Salesforce. Afsløringen foregik ved en lille, hyggelig sammenkomst på det markareal, hvor skoven skal plantes til foråret. Ved afsløringen deltog blandt andet Niels Zøllner fra Lokalrådet i Undløse, Holbæk Kommunes Borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, administrerende direktør for Salesforce Danmark, Jacques Soelberg og CEO for Growing Trees Network Foundation (GTNF), Kim Nielsen.

Samarbejde om udformningen

Undløse Folkeskov bliver et bynært skovområde på godt fem hektar. Planlægningen og udformningen af skoven kommer til at foregå i et tæt samarbejde mellem lokale borgere, Holbæk Kommune og Salesforce.

Undløse Folkeskov er en del af Holbæk Kommunes overordnede grønne strategi, som handler om at mindske CO2 -udledningen og øge biodiversiteten.

 Kort som viser placeringen af Undløse Folkeskov

Link til tidligere pressemeddelelse om nye skovområder i Holbæk Kommune.



Feedback

Sidst opdateret

29.09.2020

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin