Spring til indhold

Vi lader grenene ligge

I uge 2 går vi i gang med vinterbeskæringen af træer og buske. Men hvor vi tidligere ville tage det afskårne med os, lader vi det nu visse steder ligge.
06.01.2022

Hvorfor nu det? Jo, det gør vi for at give dyrene og planterne bedre levevilkår på vores grønne arealer. Gamle, krogede træer og dødt ved – altså døde grene, hækafklip og høje træstubbe – er vigtige for at skabe mere vild natur i haver og parker.

Traditionelt set er døde træer og kvas blevet opfattet som grimt rod, der bare skal køres til genbrugsstationen, men uordentligheden giver en masse liv. Det er fabelagtige levesteder og gode fødekilder for mange insekter, svampe, fugle og pattedyr.

Afklippede grene må selvfølgelig ikke komme i vejen for konkrete områders brug. Så vores medarbejdere, der udfører beskæringen, vil fra areal til areal lave en konkret vurdering af, om grene kan blive liggende, og fx parker med en særlig æstetik, vil på forhånd være undtaget.

De steder, hvor vi lader det ligge, vil vi opsætte ovenstående skilt, så det fremgår, at det er vildt med vilje.

Læs mere om Danmarks vildeste kommune



Feedback

Sidst opdateret

06.01.2022

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin