Spring til indhold

Hvor skal dit julefedt hen?

Julefedtet fra ænder og steg skal ikke i kloakken, men i skraldespanden. Fedtet kan stoppe din kloak, når det størkner.
20.12.2017

Når julestegen er stegt, og du hælder fedtet fra maden, så opfordrer FORS A/S dig til at sende din kloak en kærlig tanke.

Masser af julefedt, som er blevet tilovers fra flæskestege, ænder og gæs ender desværre i køkkenvasken, hvor det ikke hører til. Fedtet sætter sig i afløbet og størkner. Det gør, at afløbet stopper og kan give store gener både for dig selv og FORS A/S. Størknet fedt tiltrækker også rotter, da madfedt er noget rotter elsker.

FORS A/S har erfaringer med, at der specielt i juletiden kommer fedt ud i ledningsnettet, som kan samle sig i klumper på størrelse med håndbolde, som risikerer at stoppe pumpningen og rensningen af spildevandet.

FORS A/S giver gode råd om håndtering af fedt:

  • Hæld fedtet i en mælkekarton eller lad det størkne og tør det væk med køkkenrulle og så i skraldespanden.
  • Bland fedtet med en kornblanding. Hæld det f.eks. i en mælkekarton, der er skåret over på midten med en snor i og hæng den ud i et træ. Det er juleguf for mejser og musvitter – men også for rotter, så vær opmærksom på, at rotter ikke kan komme til det.
  • Bland ande- og svinefedt. Tilsæt lidt krydderier. Så har du en lækker krydderfedt til juledagene.
  • Gem fedtet og steg kartofler eller et stykke kød i fedtet. Det giver en god smag.

 



Feedback

Sidst opdateret

02.10.2018

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme

Fors A/S

Administrationsbygningens adresse:

Tåstrup Møllevej 5

4300 Holbæk

Telefon: 70 20 20 66

E-mail: fors@fors.dk

www.fors.dk

Man-tors kl. 9.00-15.00
Fredag kl. 9.00-14.00