Spring til indhold

Borgerservice holder ekstraordinært åbent for bestilling af pas

Skal du have fornyet pas, er der ekstraordinært åbent i borgerservice. Husk blot at bestille tid på forhånd.

I takt med genåbningen af samfundet opstår der behov for, at flere borgere skal have lavet eller fornyet pas. Hvis du er en af dem, skal du huske at bestille tid til fornyelse af dit pas, så du og hele familien kan blive rejseklar, når Danmark igen åbner for udlandsrejser.

Hos Borgerservice holder vi ekstraordinært åbent for pasbestilling med forudgående tidsbestilling. De ekstraordinære tider er på udvalgte tirsdage og lørdage i maj og juni i Borgerservice. Adressen er Jernbanevej 6, 4300 Holbæk.

De ekstraordinære åbningstider er:

  • Tirsdag den 11. maj: Kl. 8.30 - 14.00 og kl. 15:00 – 18:00
  • Tirsdag den 18. maj: Kl. 8.30 - 14.00 og kl. 15:00 – 18:00
  • Lørdag den 22. maj: Kl. 9:00 - 14:00
  • Tirsdag den 25. maj: Kl. 8.30 – 14.00 og kl. 15:00 – 18:00
  • Lørdag den 29. maj: kl. 9:00 – 14:00
  • Tirsdag den 1. juni: Kl. 8.30 – 14.00 og kl. 15:00 – 18:00

Praktisk

Du skal udfylde ansøgningen om pas, betale og foretage tidsbestilling hjemmefra. Det gør du ved at:

  1. Klikke her
  2. Klikke på ”Pas og Foto”
  3. Vælge ”Start din ansøgning her med NemID”

Herefter er du klar til at møde op i Borgerservice for at underskrive dit pas og afgive fingeraftryk.

Vær opmærksom på, at der skal bestilles én tid til hver person, som skal bestille pas. Du kan også få hjælp til tidsbestilling ved at kontakte Borgerservice på telefon 72 36 36 36.

Når du møder i Borgerservice skal du medbringe:

  • Dit sidst udstedte pas
  • Original dåbsattest, navne/fødselsattest – kun hvis du har mistet dit pas eller ikke har haft pas tidligere
  • Dokumentation af personnummer fx sundhedskort
  • Pasfoto - men du kan også få taget foto i forbindelse med ekspeditionen i Borgerservice, hvilket koster 125 kr.

Dit nye pas vil blive leveret på din adresse efter ca. 2-3 uger.



Feedback

Sidst opdateret

07.06.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin