Etablering af vandråd - Isefjord og Roskilde Fjord

Foreninger og organisationer, der arbejder med beskyttelse eller benyttelse af vandløb, kan indstille medlem og suppleant til vandrådet.
10.03.2017

 

Foreninger og organisationer, der arbejder med beskyttelse eller benyttelse af vandløb, kan sende en anmodning om oprettelse at et vandråd for hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord og indstille forslag om et medlem og en suppleant til vandrådet.

Fristen for at indstille medlemmer til vandrådet er den 17. marts 2017.

Indstilling af medlemmer og suppleanter til vandrådet kan sendes til Lejre Kommune på e-mail vandloeb@holb.dk

Hvad er vandrådets opgave?

Vandråd kan rådgive kommunerne om de opgaver, der skal udføres.

Kommunerne i et hovedvandopland skal:

  1. Vurdere om de vandløbsforekomster, der indgår i Miljø- og Fødevareministeriets forslag til ny afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne lever op til de opdaterede faglige kriterier for afgrænsning af vandløbsforekomster, som ministeriet har fastsat.
  2. Udvælge vandløbsforekomster, der kan analyseres med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede.

Sekretariatskommunen skal sikre, at vandrådet inddrages i opgaverne.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Holbæk Kommune, på e-mail: vandloeb@holb.dk eller tlf.: 72 36 32 43



Feedback

Sidst opdateret

21.09.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Adriane Olsen