Skiltning ved sportsbyen

Holbæk Kommune sætter nu ekstra skilte op ved sportsbyen. Entreprenøren oplever, at folk går tur på byggepladsen.
15.05.2017

Den seneste tid har der været flere borgere, der går ture på byggepladsen ved den nye sportsby.

”Jeg kan godt forstå, at man gerne vil se, hvordan arbejdet skrider frem. Men det er altså en byggeplads, og derfor må man faktisk ikke gå tur derinde. Det giver sig selv, at når maskinerne kører, så er det en fare i sig selv. Men der kan altså også være meget sumpede områder, sten og huller, hvor man kan komme galt afsted, siger Lone Blok Rasmussen, der er projektleder i Holbæk Kommune”.

Der er allerede i dag skilte ved adgangsvejene, men i begyndelsen af uge 20 sættes der ekstra skilte op ved Rideskolen, langs Ladegaardsalleen og ved naboejendommene.

”Vi sætter flere skilte op, men jeg vil også gerne opfordre folk til at tænke sig om og måske særligt tage en snak med børnene og sikre sig, at de ikke bruger området til at lege på. Hvis man gerne vil se nærmere på byggeriet, arrangerer vi nogle guidede ture i efteråret, hvor bygningen vil være mere synlig. Herudover får man også et fint indblik i gravearbejdet, hvis man går en tur ad Ladegaardsalleen”, siger Lone Blok Rasmussen.



Feedback

Sidst opdateret

29.05.2017

Ansvarlig redaktør

Henrik Hyldgaard Schmidt