Spring til indhold

Afbrændingsforbuddet er ophævet

De sidste dages heftige og rigelige regn har fået bugt med det kritiske tørkeindeks. Så nu er forbuddet mod al afbrænding ophævet.

Vestsjællands Brandvæsen har ophævet det afbrændingsforbud, der har været gældende siden den 4. juli. Risikoen for brand er nemlig mindsket ganske betragteligt med de våde sluser, der har åbnet sig over regionen de sidste dage.

Du skal naturligvis stadig være opmærksom og påpasselig. Som beredskabschef Lasse E. Hanse siger: "Vi opfordrer stadig borgene til at være opmærksomme og påpasselige, når de bruger åben ild i det fri, da naturen jo stadig er meget mærket efter mange ugers tørke".

Men du kan altså godt gøre snobrødsdejen klar og lave mad over bål igen.

Læs mere på Vestsjællands Brandvæsens hjemmeside



Feedback

Sidst opdateret

19.09.2018

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin