Spring til indhold

Fordebat for udvidelse af Kvarmløse Vandværk, Tølløse

Holbæk Kommune igangsætter nu kommuneplanlægning for Tølløse – Kvarmløse Vandværk.
06.06.2018

Der er indkommet et høringssvar i forbindelse med den offentlige høring af forslag til kommuneplan 2017 fra Kvarmløse-Tølløse Vandværk, da deres ejendom er omfattet af en boligramme (19.B06) i kommuneplanen. Vandværket har aktuelt ønske om at udvide, men det er ikke muligt, så længe ejendommen ligger i en boligramme. Den påtænkte om- og tilbygning af administrations- og lagerbygning ønskes opført som et 194 m2 stort parcelhus ud mod jernbanen på samme sted, som det eksisterende. 

Indholdet i den nye planlægning

Planområdet omfatter et areal på ca. 0,75 ha og er beliggende lidt nordvest for togstationen i Tølløse.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 6 kommer til at udlægge området til offentlige formål, vandværk.

Idéer og forslag

Da der rent kommuneplanteknisk er tale om en ændring i anvendelse fra boligformål til offentlige formål, skal kommunen i forbindelse med at planarbejdet sættes i gang foretage en offentlig høring i henhold til Planlovens § 23c. Dette indebærer, at borgerne har mulighed for at komme med forslag og ideer til planlægningen.

Det videre forløb

Idéer og forslag til det videre planarbejde skal være modtaget af Holbæk Kommune senest den 20. juni 2018. Send gerne en e-mail til plan@holb.dk. Du kan også sende et brev til Holbæk Kommune, Vækst og bæredygtighed, Plan og Åben land, 0899 Kommuneservice

Læs mere om planprocessen 



Feedback

Sidst opdateret

20.06.2018

Ansvarlig redaktør

Camilla O'Leary