Spring til indhold

Der afholdes borgermøde for område ved Maglesø

Kommunalbestyrelsen har den 7. februar 2019 sendt forslag til lokalplan 14.12 for Besøgs- og udflugtsområde ved Maglesø med tilhørende kommuneplantillæg nr. 12 i offentlig høring.
12.03.2019

Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplanforslag nr. 14.12 udlægger området til besøgs- og udflugtsområde, med tilhørende parkering og stier, i overensstemmelse med den hidtidige benyttelse. Stueplan i ejendommen Maglesøvej 6, med tilhørende nærareal, fastholdes med en anvendelse til traktørsted, café, restaurant eller lignende, der kan understøtte stedet som udflugtsmål. 1. sal af ejendommen kan fortsat anvendes til boligformål.

Høring og borgermøde

Forslagene er i høring fra den 7. februar 2019 til den 4. april 2019. 

Der afholdes borgermøde om planforslagene på Holbæk Bibliotek den 28. marts 2019, kl. 19.00-20.30

Vær opmærksom på, at såfremt du oplyser din adresse i et høringssvar samtykker du, at disse oplysninger må blive offentliggjort. Mailadresser og telefonnummer oplyses ikke.

Læs mere om planprocessen

Se lokalplanforslag 14.12

Kommuneplantillæg 12



Feedback

Sidst opdateret

20.03.2019

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme