Spring til indhold

Gode råd til Sankthansbålet

I Holbæk Kommune er det kun tilladt at afbrænde sankthansbål den 23. juni. Du kan få en tryg og sikker aften ved at bruge sund fornuft, overholde anbefalede afstands- og brandværnsforanstaltninger

Anbefalede afstande

  • 30 meter fra bygninger med hårdt tag
  • 60 meter fra brændbare markafgrøder
  • 200 meter fra stråtækte huse og andet let antændeligt materiale

Ved jævn og frisk vind skal du fordoble afstanden til bygninger med hårdt tag. Ved hård vind må du ikke brænde sankthansbål af. Ved særlige vejrforhold, der gør det farligt at afbrænde sankthansbål, vil Vestsjællands Brandvæsen og Holbæk Kommune oplyse om det.

Sund fornuft

Den ansvarlige for afbrændingen af sankthansbålet bør sørge for at overholde den gældende bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger. Det betyder, at du skal sikre, at bålet:

  • er lavet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så det kan kontrolleres under hele afbrændingen.
  • tændes forsvarligt, så det ikke udvikler sig til en reel brand til fare for andre personer eller omgivelser.
  • bliver tændt med optændingsblokke eller briketter.
  • ikke breder sig, så personer eller andet kommer til skade. 
  • er muligt at slukke på en forsvarlig måde.
  • først forlades, når det er helt slukket.

Hold også øje med små børn i nærheden af bålet.

Hvis uheldet er ude

Er uheldet alligevel ude, skal du:

  • ringe til 1-1-2 med samme, hvis der er opstået brand som ikke kan kontrolleres
  • begræns branden i det omfang det er muligt indtil brandvæsnet når frem

 

Du kan læse mere om regler for afbrænding af bål på egen grund, grundejerforenings grund og kommunale arealer her

 



Feedback

Sidst opdateret

13.11.2019

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme