Spring til indhold

Tempelkrog Nord præmieret

Fem måneder efter sin indvielse er vådområdet Tempelkrog Nord ved Holbækmotorvejen, der grænser op til den sydligste del af Isefjorden, blevet præmieret.
10.10.2019

På Arkitekturens dag, der foregik i mandags, blev vådområdeprojektet Tempelkrog Nord præmieret med en pris fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holbæk Kommune.

På vegne af Holbæk Kommune modtog kommunalbestyrelsesmedlem Ole Brockdorff en plakette, der som synligt bevis markerer, at det genskabte vådområde Tempelkrog Nord bevarer og beriger den fysiske kulturarv. 

Vådområdet er på 77 hektar, hvor vandet har bredt sig over engene, siden pumperne blev stoppet i 2018. Dermed har en stor sø dannet sig på grænsen mellem Lejre og Holbæk kommuner.

En masse fuglearter har allerede har indfundet sig, og hensigten med vådområdet er desuden at hindre udledning af kvælstof i til Isefjorden.



Feedback

Sidst opdateret

16.10.2019

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin