Spring til indhold

Fors A/S sænker prisen på fjernvarme i Jyderup

På grund af faldende naturgaspriser kan Fors A/S nu sænke prisen på fjernvarme i Jyderup betragteligt. Det betyder, at et standardhus skal betale næsten 12.000 kroner mindre for fjernvarme i 2023.
23.01.2023

Knap 12.000 kroner årligt. Så meget sænker Fors A/S nu prisen for fjernvarme i Jyderup med for et standardhus. Det betyder, at et standardhus i 2023 kan forvente en fjernvarmeregning på 32.000 kroner.

Den markante prissænkning skyldes, at prisen på naturgas, som fjernvarmen i Jyderup primært bliver produceret af, er faldet. Fors A/S er drevet ud fra et hvile-i-sig-selv-princip, så indtægter og udgifter skal balancere, og dermed sænker forsyningsselskabet nu også prisen på fjernvarme.

Fors A/S har desuden iværksat en særlig indsats over for de kunder, der har det største potentiale i forhold til afkøling på deres fjernvarmeanlæg. Korrekt afkøling giver nemlig bedre udnyttelse af fjernvarmen og dermed mere energi for pengene.

Læs mere på Fors' hjemmeside



Feedback

Sidst opdateret

23.01.2023

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin