Spring til indhold

Har du en sundhedsfaglig baggrund?

Har du en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, og har du lyst til at hjælpe til i denne særlige tid, hvor Danmark er ramt af coronavirus? Så kan Holbæk Kommune få brug for din hjælp.
20.03.2020

Det er vigtigt at sikre, at der er nok sundhedsfagligt personale til at varetage plejen af vores ældre og svage borgere. Lige nu er alle områder dækket ind, men snart kan der blive brug for ekstra hænder. 

I den aktuelle situation med COVID-19 vil vi gerne være forberedte, og vi åbner derfor op for, at alle med en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse kan tilbyde sin arbejdskraft til vores hjemmepleje, på vores plejecentre, opgangsbofællesskaber, støttekontaktpersoner og botilbud.

Formålet er at sikre, at vi ikke kommer ud i en situation, hvor vi pludselig mangler personale til at tage sig af ældre og svage borgere, som har brug for pleje og omsorg.

Er du interesseret i at indgå i et nødberedskab, skal du udfylde en formular, og du vil blive kontaktet, hvis der er brug for dig. Alle, der bliver kontaktet, vil blive tilbudt en midlertidig ansættelse i Holbæk Kommune.

Tilmeld dig nødberedskabet

Vi håber, at mange vil melde sig og bidrage i denne svære situation, som hele Danmark står i.

Hvem er der brug for?

Det er særligt personer med en af følgende sundhedsfaglige baggrunde, der kan blive brug for i nødberedskabet:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Social og sundhedsassistenter
  • Social og sundhedshjælpere
  • Sygehjælpere
  • Plejehjemsassistenter
  • Hjemmeplejere
  • Tidl. falckreddere
  • Fysioterapeuter
  • Ergoterapeuter
  • Pædagoger
  • Pædagogiske assistenter

 



Feedback

Sidst opdateret

06.04.2020

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Vi er ikke i normal drift

Du kan ringe til os på vores hovednummer 72 36 36 36

Hvis du har spørgsmål om corona, kan du ringe til Sundhedsstyrelsens hotline på 70 20 02 33

Find mere information om myndighedernes anbefalinger her

 

 

Seneste nyheder