Spring til indhold

Information til alle frivillige foreninger, sportshaller og kulturinstitutioner

Haller, kulturhuse m.m. i Holbæk Kommune har været lukkede til og med mandag den 8. juni på baggrund af Regeringens tiltag for at afbøde og forsinke udbredelsen af coronasmitte - men er nu i gang med at genåbne.
12.03.2020

Opdatering pr. 22. september

NYT PR. 19. SEPTEMBER OM  FORSAMLINGSFORBUD OG BRUG AF MASKER VED SERVERINGSSTEDER

På baggrund af stigende smittetal, har Statsministeriet meddelt, at forsamlingsforbuddet bliver nedsat til 50 personer.  Det betyder at der højst være 50 personer samlet til træningsaktiviteter og lignende.  Der gælder fortsat særlige regler for siddende arrangementer. Der må være op til 500 mennesker til kulturelle arrangementer, hvor man primært sidder ned (fx teaterforestillinger, koncerter, foredrag, banko mv.).

Til alle arrangementer gælder fortsat at både arrangører og deltager skal følger de generelle retningslinjer og anbefalinger fra både sundhedsmyndighederne og fra eget idrætsforbund. Derfor gælder kravene om rum-størrelse også fortsat.  Ved stående arrangementer skal der være mindst 4 m2 pr. deltager, ved siddende arrangementer skal der være mindst 2 m2 pr. deltager.

Et nyt tiltag er, at der skal bæres masker på serveringssteder. Kulturministeriet har udarbejdet et notat, som forklarer hvad dette tiltag betyder i forhold til idrætshaller, teatre, museer og lign. som har serveringsområder. Læs mere her.

Endelig vil vi henvise alle foreninger, kulturaktører og frivillige til at bruge de retningslinjer og vejledninger  som er udarbejdet af Kulturministeriet for genåbning af kulturlivet.

 

Opdatering pr. 14. august

Alle kommunale lokaler og idrætshaller er nu klar til at tage imod foreninger! 

Som forening skal man dog stadig følge retningslinjer og anbefalinger fra både sundhedsmyndighederne og fra eget idrætsforbund.

Holbæk Kommune har samlet de overordnede retningslinjer fra sundhedsmyndighederne her

Nogle af de vigtigste retningslinjer at være opmærksom på er, at der må højst være 100 personer samlet på samme sted. Desuden skal foreningerne være ekstra opmærksom på, hvor mange kvadratmeter, der skal være tilgængeligt pr. deltager, så der ikke er for mange i lokalet.

 

Opdatering pr. 17. juni

På grund af den aktuelle Corono-situation skal ALLE personlige fremmøder hos Kultur- og Fritidssekretariatet aftales på forhånd. Ring (72 36 36 36) eller skriv (kulturogfritid@holb.dk) inden fremmøde!

 

Opdatering pr. 8. juni

Regeringen har meldt ud, at de indendørs idrætter og anden foreningsliv igen kan åbne op for deres aktiviteter. Holbæk Kommune er derfor i fuld gang med at planlægge genåbningen af de indendørs faciliteter.

 

Opdatering pr. 7. maj

Regeringen har på dagens pressemøde meldt ud, at bibliotekerne fra den 18. maj kan åbne op for ind- og udlån. Ved samme lejlighed bebudede regeringen, at man kan genoptage udendørs idrætsliv. Regeringen vurderer, at der under de gældende regler, kan gennemføres sundhedsmæssigt forsvarlige aktiviteter udendørs.

 

Som en del af tiltagene til bekæmpelse af coronasmitte har alle indendørs kulturinstitutioner og fritidstilbud (herunder sportshaller) været lukkede til og med mandag den 8. juni 2020 - men er nu i gang med at genåbne.

Læs den uddybende forklaring her

Udendørs aktiviteter kan genoptages

Det er igen blevet tilladt at deltage i udendørs aktiviteter, så længe man overholder retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne samt de anbefalinger, der er givet fra de forskellige idrætsforbund. Holbæk Kommune har derfor genåbnet de udendørs idrætsfaciliteter.

Du kan følge med i genåbningen af disse på dette link.

Indendørs aktiviteter kan genoptages

Det er igen blevet tilladt at deltage i indendørs aktiviteter, så længe man overholder retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne samt de anbefalinger, der er givet fra de forskellige idrætsforbund. Holbæk Kommune er derfor i gang med at genåbne de indendørs idrætsfaciliteter.

Du kan følge med i genåbningen af disse på dette link.

 

 

I Holbæk Kommune har vi planlagt en række kurser i marts-juni måned for vores frivillige foreninger. De kurser er blevet udskudt og vil blive genudbudt på et senere tidspunkt, når der igen er mulighed for at mødes i større forsamlinger.

I en række foreninger vil der være behov for at udskyde planlagte generalforsamlinger. Derfor udskydes fristen for oploadning af foreningsregnskaber på foreningsportalen fra 4 måneder efter regnskabsaflæggelse til 6 måneder efter regnskabsaflæggelse. Øvrige frister for tilskud, ansøgninger til puljer og tider fastholdes uændret.

Stor tak for den omsorg, som I allerede udviser

Mange foreninger har allerede på eget initiativ aflyst deres aktiviteter. Fra Holbæk Kommunes side vil vi gerne takke for den omsorg og empati, som vi allerede kan se udvises mange steder fra i forhold til vores mest udsatte borgere.

Større arrangementer, begivenheder mv. aflyses frem til den 31. august. Dermed aflyses blandt andre SKVULP-festivalen og andre lignende arrangementer.

Her kan du holde dig opdateret på udviklingen

Myndighedernes retningslinjer opdateres løbende. Vi anbefaler derfor, at du til enhver tid følger med på www.coronasmitte.dk, så du får de helt aktuelle anvisninger.



Feedback

Sidst opdateret

22.09.2020

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin